Vedligehold lakerede gulve

Vedligehold lakerede gulve

BRUG SÅ LIDT VAND SOM MULIGTVed daglig brug af et lakeret gulv, kan det ikke undgås at lakken får ridser. Er ridserne dybe, kan vand trænge ned i træet og misfarve eller beskadige det. Støvsug eller mop gulvet så tit som muligt.

LETTERE BELASTEDE GULVERengøring foretages hovedsagelig med tør-mop, fejning eller støvsugning, samt periodisk afvaskning med et universelt rengøringsmiddel.

HÅRDT BELASTEDE GULVEGulvet bør inden ibrugtagning vaskes med et vaske-plejemiddel og en hårdt opvredet klud. Herefter bør der dagligt udføres en tør/fugtig-mopping. Gulvvask bør foretages efter behov med et vaske-plejemiddel.

OBS: Vaske-plejemiddelet må ikke indeholde voks, som opbygger en fedt hinde på gulvet.

GRUNDRENGØRINGBør i videst muligt omfang kun foretages i forbindelse med genlakering af gulvet. Man skal altid slutvaske med en blanding af 3 dl. 32% eddikesyre i 10 Lt. Vand. Vær omhyggelig med opsamlingen af det udlagte vaskevand.

GENERELT OG INDFLYTNINGGulvvask bør kun foretages efter behov. Anvend altid så lidt vand som muligt. Ingen brug af voks produkter, brun sæbe eller sæbespåner, da det opbygger en fedt hinde/grå slør på gulvet. Dette kan være særdeles svært at fjerne ved genlakering. Genlakering bør foretages når de første tegn på slidtage viser sig i de hårdest belastede områder. Indflytning af møbler kan ske efter et døgn. Montering af tæpper tidligst efter 1 uge. Beskyt gulvet mest muligt og sørg for af indgangspartier o. lign. er belagt med effektive skrabemåtter samt evt. sugemåtter.

Få et tilbud